BREDALs Historie

Grundlægning af Bredal A/S

Starten til firmaet blev grundlagt af Poul Thøgersen, som ejede den lokale smedje i Bredal, sammen med Niels Sørensen som var en meget opfindsom ung mand, Niels Sørensens ideer blev således skabt i smedjen, og således startede de to et partnerskab.
Efter kun ganske få år, trådte Poul Thøgersen dog ud af firmaet, og den lokale gårdejer Johannes Buhl Jensen overtog hans plads.
Firmaets navn var i mange år Maskinfabrikken Bredal A/S, som var et naturligt navn eftersom maskinfabrikken blev grundlagt i Bredal.
Byen Bredal ligger lidt nord for Vejle, og den ene af fabrikkerne er stadig beliggende på den gamle adresse.
I 2007 ændredes navnet til Bredal A/S bl.a. for at tilgodese den stadig voksende andel af kunderne på eksportmarkederne.

Produktionen

I den tidlige start af firmaet var produktionen primært regulært smedjearbejde, reparationer og fremstilling af småmaskiner til
lokale landmænd.
Den virkelige produktion af landbrugsmaskiner i større serier startede i slutningen af 1940'erne hvor Niels Sørensen gik ind i firmaet.

Historien om Bredal som maskinproducent starter i 1949. 2.verdenskrig var overstået, og landbruget i Danmark udviklede
sig hurtigt bl.a. pga. Marshall hjælpen.
Det var her de to grundlæggere startede op, ejeren af den lokal smedje Poul Thøgersen og Niels Sørensen med de mange ideer.
De startede med at producere vogne der kunne benyttes både med heste og traktor som trækkraft, disse blev en stor succes, og den positive oplevelse med maskiner til landbruget, fik Bredal til at gå i denne retning.

I mange år producerede firmaet mange forskellige former for landbrugsmaskiner, fra starten var produktionen koncentreret om vogne, men hurtigt kom produktionen til at inkludere både harver, gødningsspredere, møgspredere osv. En stor succes blev det da man i 50'erne introducerede "spadeklør" til at montere på traktorer for
at få et bedre markgreb.
Grundlaget for dagens produktion af kalk og gødningsspredere blev lagt imellem jul og nytår i 1965, hvor Niels Sørensen fik lavet den første kalkvogn, dette er den model der senere blev døbt B46. Produktionen af disse kalk og gødningsspredere blev hurtigt en meget stor succes, og således blev man hurtigt nødt til at udfase nogle af de andre produkter, for at kunne lave det ønskede antal kalkvogne.
I 1970'erne blev efterspørgslen så stor at produktionsfaciliteterne i Bredal ikke længere kunne rumme det. Derfor blev der bygget en ny afdeling i 1976 i Bredballe. Her blev bygget helt nye produktionsfaciliteter og Bredal kunne igen efterkomme den store efterspørgsel på spredere.
Op igennem 1980'erne udviklede Bredal den meget populære B2 -B8 serie, hvilket var de første spredevogne kun til gødning. Denne serie blev en enorm succes hvor tusindvis er blevet solgt.
Produktionen er i dag stadig koncentreret omkring spredning af diverse materialer, men i dag er en større del af produktionen henvendt til entreprenør og anlægsbranchen end tidligere. Her bliver Bredal spredere brugt til spredning på golfbaner o.lign samt i bygge industrien. Det er dog stadig langt størstedelen af produktionen der går til landbruget.
Bredal er i dag en af verdens største producenter af høj kapacitetsspredere, og markedet er ikke længere kun i den lokale andedam, i dag har Bredal importører i de fleste egne af verdnen, og den velkendte røde Bredal farve er kendt i store dele af klodens landbrugsfaglige kredse. 

 


De to egentlige grundlæggere
Niels Sørensen og Johannes Buhl Jensen